Beskrivelse
Lær at skabe dine egne smukke hybenroser ud af crepepapir med hybenbær i ler. I denne opskrift får du alle de teknikker, der gør dig i stand til at kreere en naturtro hybengren, der kan sprede solskin inden døre uanset sæsonen udenfor.
Med opskriften får du to skabeloner, som du kan bruge sammen med dine opskrift til at klippe dine egne papirblomster. Vejledningen indeholder grundige instruktioner til dig, der let øvet i crepepapirblomster, og dig der gerne vil i gang med de unikke hybengrene i papir.
Opskriften er gennemtestet af mine kursister på let øvet niveau. Du får grundige instruktioner, og bliver guidet hele vejen, så begynderen også kan være med.
Opskriften indeholder: Rynket rose med orange hyben
Opskriften indeholder en trin-for-trin guide, hvor du lærer at anvende indfarvet dublette crepepapir til at udforme hybenroser, rosenknopper, bladgrene i to størrelser og samling af dine stilke til én naturtro hybenrosegren med mange fine detaljer. Som noget særligt får du også en opskrift på, hvordan du former hyben ud af selvhærdende ler, som du kan kombinere med din hybengren for at fuldeende det naturlige udseende.
De to opskrifter med tilhørende skabeloner guider dig til at skabe en traditionel mørk-rosa/pink rynket rose med orange hyben. Du får også farveforslag til at skabe en lyserød hunderose eller en lysegul/hvid klitrose med mørkebordeaux hybenbær.
I opskriften får du bl.a.:
- Materialeliste med farveforslag til indfarvning af kronblade, bladgrønt m.m.
- Instruktioner til at klippe dobbelte støvdragere m. gul top.
- Guide til at udforme din egen blomstermidte.
- Trin-for-trin til dine kronblade, der kan formes med en strikkepind.
- Guide til at udforme og sammensætte forskellige bladgrene.
- Trin-for-trin malerguide til at blande din akrylmaling til maling af hybenbær.
Du får dermed 15 siders opskrifter og skabeloner med billeder og beskrivelse, der guider dig til at kreere dine egne unikke hybenroser med bær i ler.
Du kan også kombinere dine hybenroser med f.eks. brombærgrene med brombær i ler for at få et unikt udtryk til dine dekorationer.
Ved køb af dette digitale produkt får du tilsendt opskriftens skabeloner til download pr. mail. Herefter har du livstidsadgang til vejledningerne, hvor du kan printe dem selv.
OBS.: Det er ikke tilladt at kopiere eller videresende opskriften uden samtykke fra Art By Bilander. Når du køber opskriften er den kun til privat brug.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.