fbpx

Fra papir til kunstblomst

Hver papirblomst er håndlavet i italiensk crepepapir med et ønske om at skabe bæredygtige og naturtro evighedsblomster. Alle blomster er en kunstnerisk fortolkning, der ofte tager afsæt i et fotografi eller en virkelig blomst.

I processen håndfarver jeg italiensk eller tysk crepepapir med f.eks. frugt- og naturfarver eller flydende akvarel inden, at jeg udformer hvert enkelt kronblad, knop og bladgrønt til at ligne den ønskede naturblomst. Realistiske detaljer tilføjes med omhu ved brug af akvarel, PanPastel eller naturfarver, hvilket gør hver kunstblomst helt unik.

Få specialdesignet din næste evighedsbuket

Med Art By Bilander håber jeg, at vi sammen kan dele den kreative glæde, finde roen og blive gensidigt inspireret af hinanden. Gå endelig på opdagelse i min verden af papirblomster. Her skaber vi et smukkere sted – blomst for blomst.

Papirblomsterne kan specialdesignes efter dine ønsker. Jeg tager ikke så mange bestillinger ind, da det er en meget tidskrævende proces. Jeg er dog altid åben for forespørgsler, hvis du skulle have et ønske om en helt unik brudebuket, udstillingsblomst eller udsmykning i mit design. Find kontaktsiden og skriv til mig for nærmere info.

Vi bruger 🍪🍪🍪 for at sikre, at du får den bedste brugeroplevelse og hjælper siden med at køre som smurt. Ved at bruge siden accepterer du brugen af cookies.   Politik om beskyttelse af persondata