fbpx

Art By Bilander er et kunstnerisk univers af unikt kunsthåndværk med en forkærlighed for naturtro papirblomster, kreativt fællesskab og glæden ved at skabe. Med Art By Bilander håber jeg, at vi sammen kan dele den kreative glæde, finde roen og blive gensidigt inspireret af hinanden. Find opskrifter og kurser og gå på opdagelse – blomst for blomst.

Mit navn er Sabrina, og jeg er papirkunstneren, der står bag Art By Bilander. Jeg er uddannet cand.mag. i Æstetik & Kultur fra universitet. Det vil sige, at jeg har arbejdet professionelt med kulturevents og kreative workshops siden 2010.

Den kreative skabertrang har altid fulgt mig som en tro følgesvend. Kreativiteten er en naturlig del af mig, og jeg har udforsket alle tænkelige projekter lige fra barns ben, da jeg drømte om at blive tegneserietegner.

Nysgerrigheden for at eksperimentere med nye materialer og udtryk, førte mig for 4-5 år siden forbi crepepapirblomsterne. I 2022 besluttede jeg mig for at blive iværksætter og leve fuldt ud af min blomstervirksomhed Art By Bilander.

I mit kunstneriske virke som udøvende papirkunstner, er jeg særligt fascineret af det formbare crepepapirs uendelig muligheder for at forfine et udtryk. Jeg skaber aldrig mere end én af hver blomst, hvilket gør hver blomst helt unik. Inspirationen finder jeg i billedkunsten såvel som naturen omkring mig, og jeg tager ofte afsæt i et fotografi eller en ægte blomst, når jeg skaber en fortolkning i papir.

Lad os dele den kreative glæde og blive gensidigt inspireret

I løbet af det første 2 år som selvstændig har jeg afholdt workshops for +250 børn og voksne krea-entusiaster i mange aldre og erfaringsniveauer, og de har alle udvist en glæde ved at fordybe sig sammen. Det er glæden ved skabe et smukt univers af fælles kreative aktiviteter, der driver mig til at lave skræddersyede kurser til dig.

Med Art By Bilander håber jeg, at vi sammen kan dele den kreative glæde, finde roen og blive gensidigt inspireret af hinanden. Gå endelig på opdagelse i min verden af papirblomster. Her skaber vi et smukkere sted – blomst for blomst.

Følg gerne med på mine sociale medier. Du finder mig naturligvis på @artbybilander.

Kh. Sabrina

Vi bruger 🍪🍪🍪 for at sikre, at du får den bedste brugeroplevelse og hjælper siden med at køre som smurt. Ved at bruge siden accepterer du brugen af cookies.   Politik om beskyttelse af persondata